Det er en klassisk fejl at bruge hans eller hendes i stedet for sin som ejestedord, men det betyder forskellige ting.

Grundreglen er, at du skal bruge sin, når den, som ejer noget, er grundled i sætningen: Pigen tog altid sin cykel i skole. Hvis du bruger hendes, er det en anden persons cykel, hun cykler på. Grammatisk kan man som oftest bruge begge former, men der er stor forskel på, om hun kysser sin mand eller hendes mand. Hun bør ikke kysse hendes mand, med mindre hun har en god grund. Sin viser altså tilbage til grundleddet (hun), men kan ikke selv fungere som grundled. Man kan altså ikke sige: Sin mand hedder Klaus.

Ordet man har to ejestedord, nemlig ens og sin, og de bruges i forskellige konstruktioner. Ens lægger sig til et navneord og kan ikke referere tilbage til man: Man bør ikke bruge alle sine penge på øl. Det er en dårlig ide at bruge alle ens / sine penge på øl. Ens penge bør bruges fornuftigt.