Det er ikke nemt at sætte komma på dansk. Grunden er, at relgerne har ændret sig en del gange, og at der i nogle situationer er valgfrihed. Vi anbefaler oldschool-modellen: grammatisk komma, også kalder kryds og bolle-kommaet. Følger du den, kan det ikke gå helt galt. Fremgangsmåden er: Kryds (x) sætter du ved grundled (ofte et substantiv eller et pronominer), og bolle (o) sættes ved finitte verber (udsagnsord som du kan sætte 'jeg' foran, for eksempel spiser). Når du har fundet et kryds og en bolle, så har du en sætning. Hun (x) løber (o) i parken. Når du har to krydser og to boller uden et punktum, er der to sætninger, og så skal der været et komma imellem dem: Pigen (x) spiller (o) fodbold, og drengen (x) spiller (o) håndbold.

Her er det bindeordet og, der lænker de to hovedsætninger sammen. Andre ord med samme funktion er eller og men: Pigen går til fodbold, men drengen vil hellere spille håndbold. Vil du med i biografen, eller vi du helst blive hjemme? Sætningerne herover er hovedsætninger, og de kunne i princippet godt kunne have stået hver for sig adskilt af et punkttim. Pigen spiller fodbold. Drengen spiller håndbold. Vil du med i biografen? Vil du helst blive hjemme?

Ledsætninger (bisætninger) er en anden type af sætninger, der ikke kan stå alene, fordi de er en del af en hovedsætning, feks. Moren ønsker, at drengen spiller mindre håndbold. Moren (x) ønsker (o) er hovedsætningen, og det, hun ønsker, er bisætningen, hvor der også optræder et subjekt (drengen) og et finit verbum (spiler). For at lænke hovedsætninger og ledsætninger sammen bruger vi bindeord som fx: at, fordi, hvem, som, der, mens, idet, hvis:

Han (x) siger (o), at han (x) kommer (o)
Jeg (X) går (x) i seng, fordi jeg (x) er (o) træt
Peter (x) ved (o) godt, hvem (x) der stjal (o) hans cykel
Hvem (x) er (o) det, som (o) ringer (x)?

Dette er de helt grundlæggende regler, som efter en del øvelse sidder i rygmarven. Du kigger efter subjekter og finitte verber, har du to par, finder du det bindeord, der knytter enten to hovedsætninger eller en hovedsætning og ledsætning sammen, og før det sætter du dit komma.

Vær dog opmærksom på, at ledsætninger godt kan optræde som indskud i en hovedsætning, og så får du et komma mere, men det er fuldt overskueligt, når du først har lært systematikken.

Manden, der kom for sent den morgen, hed Knud.
Jeg, som ellers elsker karate, kan ikke fordrage judo.

Som det fremgår af eksemplerne bliver hovedsætningens subjekt og finitte verbum skilt ad, fordi skribenten vælger at indskyde ekstra, præciserende information. Du kan snildt fjerne den indskudte ledsætning, uden at sætningen bliver ødelagte: Manden hed Knud, jeg kan ikke fordrage judo. Generelt anbefaler vi, at det er bedre at skrive uden alt for mange indskud, da det fungerer som en afbrydelse af det, du er i gang med at skrive.



Hvis du har styr på ovenstående, er du godt klædt på til at sætte komma, men der er yderligere et par regler:

1. Vi bruger komma i opremsninger

Peter taler tysk, fransk og dansk.

2. Vi sætter komma ved selvstændige sætningsdele (forklarende og præciserende tilføjelser)

På trods af det dårlige vejr nåede de frem, våde og udmattede.
Min far, maleren, lovede, at han ville hjælpe med at sætte huset i stand.
Søren Kierkegaard, filosof og forfatter, mente, at livet skulle leves forlæns.

Komma foran ’at’?
En af de mest frekvente kommafejl er at sætte komma foran at, selv om det bliver efterfulgt af en infinitiv og ikke et finit verbum: Jeg (x) kan (o) godt lide at skrive. Hold øje med verbet efterfulgt af et at! Slutter det på -e, og du ikke har et subjekt, skal der ikke være komma:

På kurset lærer (o) du (x), at det (x) er (o) okay at fejle.
På kurset lærer (o) du (x) at holde hovedet koldt.