Bojan er på vej til zoologisk have med sit barnebarn, Sofia, på otte år. Det er efterårsferie, så Sofia har fri fra skole. Hun går i anden klasse. De tager bussen og står af ved hovedindgangen. Der er mange mennesker, men Sofia vil virkelig gerne se den nye elefantunge, så de stiller sig op i billetkøen. Solen skinner, og det er lunt.
Dialog 1
Sofia: Hvor lang tid tager det, morfar?
Bojan: Det ved jeg ikke, men jeg tror, det går ret hurtigt.
Sofia: Jeg keder mig.
Bojan: Glæder du dig til at se alle dyrene?
Sofia: Jeg glæder mig meget til at se elefantungen. Jeg har set den på YouTube, og den er megasød.
Bojan: Det gør jeg også. Men jeg glæder mig nu også til at se aberne. De er altid sjove.
Sofia: Hvor lang tid tager det, morfar?
Bojan: Det ved jeg ikke, men jeg tror, det går ret hurtigt.
Sofia: Jeg keder mig.
Bojan: Glæder du dig til at se alle dyrene?
Sofia: Jeg glæder mig meget til at se elefantungen. Jeg har set den på YouTube, og den er megasød.
Bojan: Det gør jeg også. Men jeg glæder mig nu også til at se aberne. De er altid sjove.
Bojan: Skal vi ikke se aberne nu, og så kan vi få en is, inden vi tager hjem?
Sofia: Jo, men kan vi ikke gå forbi æslerne og strudsene først?
Bojan: Selvfølgelig kan vi det. Men vi har snart været her i tre timer, og jeg er ved at være lidt træt.
Sofia: Ej, så behøver vi ikke at se æslerne.
Bojan: Hvad synes du, var det bedste?
Sofia: Altså elefantungen var virkelig sød, men pingvinerne var også ret sjove. Hvad synes du?
Bojan: Jeg kunne godt lide girafferne.
Sofia: Det kunne jeg også. Men prøv lige at se myrerne, der spiser drengens is.