Nogle ting bliver man nødt til lære udenad fra begyndelsen, og én af dem er pronominerne. Et pronomen er et ord, der står i stedet for et substantiv. På dansk hedder det derfor et stedord. Så skriv dem ned og øv dig på dem.
Personlige
Refleksive
Possessive
Ental
1. person
jeg
mig
mig
min / mit / mine
2. person
du
dig
dig
din / dit / dine
3. person
han / hun
ham / hende
sig
hans / hendes // sin / sit / sine
den / det
den / det
sig
dens / dets // sin / sit / sine
Flertal
1. person
vi
os
os
vores
2. person
I
jer
jer
jeres
3. person
de
dem
sig
deres
De personlige pronominer har én form, når de står som subjekt i sætningen, og en anden, når de ikke er subjekt (prædikat, objekt eller efter præposition). Man kan huske formen ved at indsætte et verbum, der tager objekt (et transitivt verbum), som for eksempel kysser eller giver: Hun giver ham blomster, så derfor kysser han hende.
De possessive pronominer (ejestedord) står i stedet for et substantiv i genitiv (ejefald). Det handler altså om nogen, som ejer noget: Det er Peters bil = det er hans bil.
Læg mærke til, at pronomenet følger substantivets køn og tal. Det hedder min / din / sin ved fælleskøn (n-ord), mit / dit / sit ved intetkøn (t-ord) og mine / dine / sine i flertal.
Sin / sit / sine bruger man i 3. person, når det viser tilbage til subjekt. Men husk, at sin / sit /sine ikke kan bruges som subjekt.
Jeg har en bil. Det er min bil.
Jeg har et hus. Det er mit hus.
Du har to biler. Det er dine biler.
Han har to biler. Han elsker sine biler.
De refleksive pronominer bruges, når man viser tilbage til subjektet i samme sætning. Når en person altså ikke udsætter andre, men sig selv for en handling. De refleksive pronominer er kun forskellige fra det personlige pronomen i 3. person ental og flertal.
En række verber er refleksive og hører naturligt sammen med de refleksive pronominer. Det kan for eksempel være: At kede sig, at glæde sig, at øve sig, at barbere sig, at hygge sig. Læg mærke til, at refleksive verber på andre sprog ikke nødvendigvis er refleksive på dansk (og omvendt).
Det hedder altså: Jeg glæder mig, du glæder dig, hun glæder sig, vi glæder os, I glæder jer, de glæder sig, når verbet er refleksivt. Men man kan også godt glæde andre: Jeg glæder ham.
Dialog 1
A: Hej Peter, hvordan går det?
B: Hej Mads! Det går godt, tak. Jeg har lige været ude at fiske med min søn.
A: Fangede I noget?
B: Nej, desværre. Vi blev trætte, og min søn kedede sig lidt. Så nu tager vi hjem til vores mor! Hvad med dig, hvad har du lavet?
A: Jeg har hygget mig med mine venner. Vi så Broen hjemme hos Anna, men hendes kæreste skulle sove, fordi han havde været på arbejde hele natten, så vi tog hjem til mig for at se det sidste.
B: Det lyder hyggeligt. Men vi bliver nok nødt til at smutte nu, for vi skal nå i fiskehandlen, før den lukker.
Dialog 2
A: Nå, der kommer I! Hvor har I været?
B: Vi har da været ude at fiske, det fortalte vidig i morges. Kan du ikke huske det?
A: Nå, jo, nu du siger det. Fangede I noget?
B: Ja, vi fangede en stor laks.
A: En laks, det vidste jeg slet ikke, man kunne fange i havnen.
B: Vi var også meget heldige.
A: Men vi skal altså spise nu, så hvis I lige vasker hænder, så kan vi sætte os til bords.
Find og klik på pronominerne i dialogerne (der er 39)
Questions
Spørgsmål til dialogen:
Hvor mange fisk fanger de?:
(1)
Hvem er med Peter ude at fiske?:
(2)
Hvad laver de hjemme hos Anna?
(3)
Hvornår arbejder Annas kæreste?:
(4)
Hvilket af følgende dyr er ikke en fisk?:
(5)
Indsæt de rigtige pronominer i sætningerne (der kan være flere rigtige svar):
Gider du hente nøglerne til ? (1. person, ental)
(6)
ligger derhenne. (3. person, flertal)
(7)
Egon spurgte, om han måtte få adresser (1. person, flertal)
(8)
Han gav et kys på hånden (3. person, ental)
(9)
Hvad hedder ? (2. person, ental)
(10)
Han elskede børn (3. person, ental)
(11)
Vi keder ! (1. person, flertal)
(12)
Børnene glædede til jul (3. person, flertal)
(13)
Glæder I også? (2. person, flertal)
(14)
Hvor har du lagt bukser? (2. person, ental)
(15)
Vil ikke spise med i aften? (2. person, flertal)
(16)
Gider dække bordet? (2. person, ental)
(17)
Hvorfor er det altid , der skal gøre alting? (1. person, ental)