Verber (udsagnsord) fortæller om en handling eller en tilstand. Det fortæller altså, hvad et substantiv eller et pronomen gør. Der skal altid være et finit verbum i en sætning, og man kan finde det ved at sætte ”jeg” foran (Jeg sover, jeg havde, jeg blev).
Ti lektioner i dansk - et interaktivt grundkursus
Back
Verber
Imperativ (bydeform) er grundformen af verbet, som de andre bøjningsendelser tilføjes. Imperativ er i princippet også en finit form. Den kan stå alene som en form for opråb og er den kortest mulige sætning: Hjælp, spis, knyt!
Den dårlige nyhed er, at der er cirka 150 uregelmæssige verber, som man bliver nødt til at huske.
| Imperativ | Infinitiv | Nutid | Datid | Før nutid | Participium | Passiv |
|---|---|---|---|---|---|---|
| spil | spille | spiller | spillede | har spillet | spillende | spilles |
| læs | læse | læser | læste | har læst | læsende | læses |
| kom | komme | kommer | kom | er kommet | kommende | kommes |
Datid / før nutid
Det kan somme tider være svært at finde ud af, hvornår man bruger før nutid, og hvornår man bruger datid, også fordi udtalen af endelserne minder om hinanden. Men husk, at før nutid altid bruges sammen med et finit verbum (som oftest er eller har).
Datid bruger man, når man taler om en tidsfæstet begivenhed i fortiden eller om en periode i fortiden, der er afsluttet: Jeg var i biografen i går, jeg boede fire måneder i Paris.
Når man spørger med hvornår, spørger man til et tidspunkt, og derfor svarer man i datid: Hvornår kom du til Danmark? Jeg kom til Danmark i 2018, jeg kom til Danmark for tre år siden.
Før nutid bruger man, når man taler om begivenhed i fortiden, hvor tidspunktet ikke er vigtigt eller om en periode, der stadig gælder: jeg har været i Paris, jeg har boet i Danmark i otte år.
Hvis man spørger med hvor længe, spørger man som regel til en periode, der stadig gælder, og derfor svarer man i før nutid: Hvor længe har du boet i Danmark? Jeg har boet i Danmark i tre år, jeg har boet i Danmark siden 2018.
Læs evt. om, hvornår man bruger er / har i før nutid her.
Hjælpeverber
En række verber fungerer som hjælpeverber, sammen med andre verber i sammensatte former. Det gælder for have og være, som fx bruges i før nutid og blive, som kan bruges til at danne passiv: Jeg har spist, han er gået, døren bliver lukket. De er med andre ord gode at huske i de forskellige former.
Modalverber
Modalverber er også en slags hjælpeverber, som ofte bruges sammen med et andet verbum i infinitiv uden ”at”: Jeg kan hjælpe dig, jeg vil gerne have en kop kaffe. Modalverber udtrykker en holdning, fx et krav, et ønske, en mulighed, men man bruger også modalverberne skal og vil til at danne fremtid.
Når man bruger modalverberne i datid, udtrykker de en form for hypotese, en ønskeform: Jeg ville gerne have en kop kaffe, men der er ikke mere.
Det kan somme tider være svært at finde ud af, hvornår man bruger før nutid, og hvornår man bruger datid, også fordi udtalen af endelserne minder om hinanden. Men husk, at før nutid altid bruges sammen med et finit verbum (som oftest er eller har).
Datid bruger man, når man taler om en tidsfæstet begivenhed i fortiden eller om en periode i fortiden, der er afsluttet: Jeg var i biografen i går, jeg boede fire måneder i Paris.
Når man spørger med hvornår, spørger man til et tidspunkt, og derfor svarer man i datid: Hvornår kom du til Danmark? Jeg kom til Danmark i 2018, jeg kom til Danmark for tre år siden.
Før nutid bruger man, når man taler om begivenhed i fortiden, hvor tidspunktet ikke er vigtigt eller om en periode, der stadig gælder: jeg har været i Paris, jeg har boet i Danmark i otte år.
Hvis man spørger med hvor længe, spørger man som regel til en periode, der stadig gælder, og derfor svarer man i før nutid: Hvor længe har du boet i Danmark? Jeg har boet i Danmark i tre år, jeg har boet i Danmark siden 2018.
Læs evt. om, hvornår man bruger er / har i før nutid her.
Hjælpeverber
En række verber fungerer som hjælpeverber, sammen med andre verber i sammensatte former. Det gælder for have og være, som fx bruges i før nutid og blive, som kan bruges til at danne passiv: Jeg har spist, han er gået, døren bliver lukket. De er med andre ord gode at huske i de forskellige former.
| Imperativ | Infinitiv | Nutid | Datid | Før nutid | Participium |
|---|---|---|---|---|---|
| vær | være | er | var | har været | værende |
| hav | have | har | havde | har haft | havende |
| bliv | blive | bliver | blev | er blevet | blivende |
Modalverber
Modalverber er også en slags hjælpeverber, som ofte bruges sammen med et andet verbum i infinitiv uden ”at”: Jeg kan hjælpe dig, jeg vil gerne have en kop kaffe. Modalverber udtrykker en holdning, fx et krav, et ønske, en mulighed, men man bruger også modalverberne skal og vil til at danne fremtid.
Når man bruger modalverberne i datid, udtrykker de en form for hypotese, en ønskeform: Jeg ville gerne have en kop kaffe, men der er ikke mere.
| Infinitiv | Nutid | Datid | Før nutid |
|---|---|---|---|
| kunne | kan | kunne | har kunnet |
| skulle | skal | skulle | har skullet |
| ville | vil | ville | har villet |
| måtte | må | måtte | har måttet |
| burde | bør | burde | har burdet |
| turde | tør | turde | har turdet |
| gide | gider | gad | har gidet |
Dialog 1
A: Hej Simon. Hvad laver du her?
B: Jeg arbejder I kantinen. Hvad med dig?
A: Jeg er stadigvæk lærer. Hvor længe har du været vores kantinemand?
B: Jeg startede i fredags.
A: Nå, arbejdede du ikke med IT?
B: Jo, men mit firma lukkede, så jeg ringede til skolen og hørte, om de kunne bruge mig som IT-mand eller kok. Jeg arbejdede også som kok, da jeg var i militæret.
A: Hvor længe var du i militæret?
B: Jeg var der i et år, men det var ikke ligefrem den mest spændende mad, vi lavede. Men jeg var glad for at prøve det.
A: Nå, det lyder lovende! Hvad serverer du i dag?
B: Spaghetti med kødsovs.
Dialog 2
A: Tak for mad. Det smagte dejligt.
B: Det er jeg glad for at høre. Har du fri nu?
A: Nej, jeg har lige en time mere, før jeg kan tage hjem. Jeg skal til koncert i aften.
B: Nå, hvem skal du høre?
A: Det er et nyt dansk band, der hedder The Eyedrops.
B: Dem har jeg ikke hørt om, hvor spiller de henne?
A: På Loppen på Christiania. Det er min toårs bryllupsdag, så jeg har inviteret min kone med.
B: Det lyder romantisk, skal I ud og spise først?
A: Ja, vi spiser derude. Jeg bliver nødt til at smutte nu. Tak for mad.
B: Selv tak. Vi ses.
Find og klik på de finitte verber i dialogerne (der er 37)
A: Hej Simon. Hvad laver du her?
B: Jeg arbejder I kantinen. Hvad med dig?
A: Jeg er stadigvæk lærer. Hvor længe har du været vores kantinemand?
B: Jeg startede i fredags.
A: Nå, arbejdede du ikke med IT?
B: Jo, men mit firma lukkede, så jeg ringede til skolen og hørte, om de kunne bruge mig som IT-mand eller kok. Jeg arbejdede også som kok, da jeg var i militæret.
A: Hvor længe var du i militæret?
B: Jeg var der i et år, men det var ikke ligefrem den mest spændende mad, vi lavede. Men jeg var glad for at prøve det.
A: Nå, det lyder lovende! Hvad serverer du i dag?
B: Spaghetti med kødsovs.
Dialog 2
A: Tak for mad. Det smagte dejligt.
B: Det er jeg glad for at høre. Har du fri nu?
A: Nej, jeg har lige en time mere, før jeg kan tage hjem. Jeg skal til koncert i aften.
B: Nå, hvem skal du høre?
A: Det er et nyt dansk band, der hedder The Eyedrops.
B: Dem har jeg ikke hørt om, hvor spiller de henne?
A: På Loppen på Christiania. Det er min toårs bryllupsdag, så jeg har inviteret min kone med.
B: Det lyder romantisk, skal I ud og spise først?
A: Ja, vi spiser derude. Jeg bliver nødt til at smutte nu. Tak for mad.
B: Selv tak. Vi ses.
Find og klik på de finitte verber i dialogerne (der er 37)