Pronominer
Nogle ting bliver man nødt til lære udenad fra begyndelsen, og én af dem er pronominerne. Et pronomen er et ord, der står i stedet for et substantiv. På dansk hedder det derfor et stedord. Så skriv dem ned og øv dig på dem.
|
|
Personlige |
|
Refleksive |
Possessive |
| Ental |
1. person |
jeg |
mig |
mig |
min / mit / mine |
|
2. person |
du |
dig |
dig |
din / dit / dine |
|
3. person |
han / hun |
ham / hende |
sig |
hans / hendes // sin / sit / sine |
|
|
den / det |
den / det |
sig |
dens / dets // sin / sit / sine |
| Flertal |
1. person |
vi |
os |
os |
vores |
|
2. person |
I |
jer |
jer |
jeres |
|
3. person |
de |
dem |
sig |
deres |
De personlige pronominer har én form, når de står som subjekt i sætningen, og en anden, når de ikke er subjekt (prædikat, objekt eller efter præposition). Man kan huske formen ved at indsætte et verbum, der tager objekt (et transitivt verbum), som for eksempel kysser eller giver: Hun giver ham blomster, så derfor kysser han hende.
De possessive pronominer (ejestedord) står i stedet for et substantiv i genitiv (ejefald). Det handler altså om nogen, som ejer noget: Det er Peters bil = det er hans bil.
Læg mærke til, at pronomenet følger substantivets køn og tal. Det hedder min / din / sin ved fælleskøn (n-ord), mit / dit / sit ved intetkøn (t-ord) og mine / dine / sine i flertal.
Sin / sit / sine bruger man i 3. person, når det viser tilbage til subjekt. Men husk, at sin / sit /sine ikke kan bruges som subjekt.
|
Jeg har en bil. Det er min bil.
|
Jeg har et hus. Det er mit hus.
|
|
Du har to biler. Det er dine biler.
|
Han har to biler. Han elsker sine biler.
|
De refleksive pronominer bruges, når man viser tilbage til subjektet i samme sætning. Når en person altså ikke udsætter andre, men sig selv for en handling. De refleksive pronominer er kun forskellige fra det personlige pronomen i 3. person ental og flertal.
En række verber er refleksive og hører naturligt sammen med de refleksive pronominer. Det kan for eksempel være: At kede sig, at glæde sig, at øve sig, at barbere sig, at hygge sig. Læg mærke til, at refleksive verber på andre sprog ikke nødvendigvis er refleksive på dansk (og omvendt).
Det hedder altså: Jeg glæder mig, du glæder dig, hun glæder sig, vi glæder os, I glæder jer, de glæder sig, når verbet er refleksivt. Men man kan også godt glæde andre: Jeg glæder ham.
Ti lektioner i dansk