Verber (udsagnsord) fortæller om en handling eller en tilstand. Det fortæller altså, hvad et substantiv eller et pronomen gør. Der skal altid være et finit verbum i en sætning, og man kan finde det ved at sætte ”jeg” foran (Jeg sover, jeg havde, jeg blev).

Imperativ (bydeform) er grundformen af verbet, som de andre bøjningsendelser tilføjes. Imperativ er i princippet også en finit form. Den kan stå alene som en form for opråb og er den kortest mulige sætning: Hjælp, spis, knyt!

Den dårlige nyhed er, at der er cirka 150 uregelmæssige verber, som man bliver nødt til at huske.

Datid / før nutid
Det kan somme tider være svært at finde ud af, hvornår man bruger før nutid, og hvornår man bruger datid, også fordi udtalen af endelserne minder om hinanden. Men husk, at før nutid altid bruges sammen med et finit verbum (som oftest er eller har).

Datid bruger man, når man taler om en tidsfæstet begivenhed i fortiden eller om en periode i fortiden, der er afsluttet: Jeg var i biografen i går, jeg boede fire måneder i Paris.

Når man spørger med hvornår, spørger man til et tidspunkt, og derfor svarer man i datid: Hvornår kom du til Danmark? Jeg kom til Danmark i 2018, jeg kom til Danmark for tre år siden.

Før nutid bruger man, når man taler om begivenhed i fortiden, hvor tidspunktet ikke er vigtigt eller om en periode, der stadig gælder: jeg har været i Paris, jeg har boet i Danmark i otte år.

Hvis man spørger med hvor længe, spørger man som regel til en periode, der stadig gælder, og derfor svarer man i før nutid: Hvor længe har du boet i Danmark? Jeg har boet i Danmark i tre år, jeg har boet i Danmark siden 2018.

Læs evt. om, hvornår man bruger er / har i før nutid her.

Hjælpeverber
En række verber fungerer som hjælpeverber, sammen med andre verber i sammensatte former. Det gælder for have og være, som fx bruges i før nutid og blive, som kan bruges til at danne passiv: Jeg har spist, han er gået, døren bliver lukket. De er med andre ord gode at huske i de forskellige former.

Modalverber
Modalverber er også en slags hjælpeverber, som ofte bruges sammen med et andet verbum i infinitiv uden ”at”: Jeg kan hjælpe dig, jeg vil gerne have en kop kaffe. Modalverber udtrykker en holdning, fx et krav, et ønske, en mulighed, men man bruger også modalverberne skal og vil til at danne fremtid.

Når man bruger modalverberne i datid, udtrykker de en form for hypotese, en ønskeform: Jeg ville gerne have en kop kaffe, men der er ikke mere.